ØSTERSSAFARI I LIMFJORDEN

Stillehavsøsters
østerssafari limfjorden
Østerssafari Limfjorden

PROGRAM FOR ØSTERSSAFARI & RIB TUR PÅ LIMFJORDEN

På denne østerssafari i Limfjorden vil I lære hvor man kan finde østers i Limfjorden, hvordan man åbner og tilbereder dem på tre forskellige måder. Derudover vil I bliver klogere på historien og biologien bag både den invasive stillehavsøsters og den berømte Limfjordsøsters (fladøsters). Vi skyller hele herligheden ned med et køligt glas cava.

Vi kommer til østersrevet ved at sejle i en hurtig RIB båd. På denne måde får du både pulsen op og set en masse af Limfjordens smukke natur fra vandsiden, før vi iført waders springer i vandet og går på jagt efter den lækre delikatesse.. 

Ved en start kl. 10 om formiddagen ser programmet ud som nedenfor: 

10.00 Vi mødes på det aftalte sted, hilser på hinanden og gennemgår dagens program

10.05 Gennemgang af sikkerheden ombord på båden

10.10 Vi trækker redningsvest over hovedet og går ombord på båden. 

10.15 Vi nyder det pragtfulde landskab i Limfjorden mens vi sejler mod det udvalgte østersrev til dagens tur. Med lidt held ser vi måske en sæl eller to undervejs.

10.45 Ankomst ved østersrevet i Limfjorden. Udlevering af fangstredskab, spand og vandkikkert, hvorefter I går i gang med at samle ind til den efterfølgende prøvesmagning. 

11.45 Der serveres et glas cava til anstrengelserne med at åbne de skallede dyr. Guiden har medbragt ingredienser til 3 kolde anretninger med østers.  

12.30 Vi sætter kursen tilbage mod udgangspunktet – mætte på østers og oplevelser.

13.00 Tak for denne gang! 

PRAKTIKALITETER: ØSTERSSAFARI & RIB TUR PÅ LIMFJORDEN

Medbring varmt tøj og en vand- og vindtæt jakke. Det er som oftest blæsende på Limfjorden og det vil være umuligt helt at undgå, at der kommer en smule vand ind over siden på RIB båden, når vi suser hen over bølgerne på vej til vores østersrev.  

Medbring også praktiske handsker – ideelt set neopren-handsker som både holder fingrene varme selvom de (uundgåeligt) bliver våde, men også udgør et godt værn mod østersens skarpe kanter. 

Du vil blive udstyret med et par PVC waders, men du er også velkommen til at trække i dine egne hvis du skulle have nogen i forvejen. Lejlighedsvis skal østersen findes i mere end knædybt vand, så selv et par høje gummistøvler er ikke nok. 

Som en del af prisen får du en plasticspand til opbevaring og hjembringning af overskydende østers. Vi sørger desuden for både vandkikkert og stålsi på skaft, som begge er uundværlige remedier til at finde og samle østers.  

Østersknive vil være tilgængelige for alle til brug når vi skal smage på råvarerne. Denne kniv kan du beholde, så du har udstyret på plads når du senere skal gentage successen hjemme i dit eget køkken. 

Vi forsyner dig med en moderne og let redningsvest, som du skal have på så længe vi opholder os i båden.  

Idet båden bevæger sig i høj fart (30 knob) er det en god idé at medbringe et par solbriller, da dine øjne ellers vil blive trætte / generede af den megen modvind undervejs i båden. 

Vær sikker på at komme til tiden.

For en god ordens skyld skal det understreges, at det ellers obligatoriske danske fisketegn ikke er påkrævet, når det kommer til samling af østers!  

MINIMUMSKRAV: ØSTERSSAFARI & RIB TUR PÅ LIMFJORDEN

En østerssafari med RIB båd på Limfjorden er for alle. Eftersom turen kan være med lidt “bump” undervejs i form af høj fart og bølgegang anbefaler vi imidlertid, at gravide undlader at deltage på turen. Højden af bølger / søgang vil variere meget over sæson og også i løbet af dagen, og mens mange vil betragte det som en del af oplevelsen, er det ikke givet at det er alle der finder det lige morsomt. Det er derfor vigtigt at afklare dette på forhånd. 

Børn mellem 12 og 15 år er velkomne ombord i selskab med deres forældre – men vær opmærksom på, at de er klædt varmt på. 

da_DKDanish

THANKS FOR
SUBMITTING YOUR REQUEST!

We will return at the earliest with an answer.

Get Hooked Up with Us!