HAVØRREDFISKERI FRA BÅD I MARIAGER FJORD OG LIMFORDEN

havørred mariager fjord
fluefiskeri fra båd

8t

DKK3.900 for hele båden

Max 3 personer

30 minuter før solopgang

Under normale omstændigheder vil det geografiske udgangspunkt for både start og slut være enten Struer, Rønbjerg, eller Thisted for Limfjorden, og Hobro eller Stinesminde for Mariager Fjord. Andre steder er dog mulige efter aftale.

PROGRAM FOR GUIDET HAVØRREDFISKERI

På denne fisketur efter havørred fra båd kan programmet for dagen se ud som anført nedenfor. 

Mødetidspunkt kl. 6 (afhængigt af sæson, solopgang og vejrudsigt).

6.00          Fiskeguide og deltagere mødes, hilser på hinanden og får gennemgået dagens program, udstyr, alubåd og strategi for fiskeriet.

6.10           Sikkerhed ombord

6.15           Vi stiger ombord på fiskebåden og får diverse grej på plads.

6.20          På vej til det første spot. Vi benytter tiden undervejs til at drøfte tips & tricks for det første sted. 

6.30          Ankomst på det første spot. 

Vi bruger nu et par timer på at prøve forskellige steder afhængigt af fiskeriet. Især i det tidlige forår samler havørrederne sig ofte i store stimer og det kan typisk betale sig at være meget mobil indtil man finder fiskene. Det er i denne årstid ikke usædvanligt at nå at dække 5 spots på bare et par timer, hvis ikke der er bid og action nogen af de første par steder.

Normalt vil et sådan fiskeri efter havørred kunne virke stressende, men ombord på en båd vil det føles som et tiltrængt pusterum mellem de enkelte spots. Den samme grad af fleksibilitet kan umuligt opnås med bil, og det vil være udmarvende bare at skulle forsøge. Gåture tilbage og fra bilen, pakning og udpakning af udstyr, waders af og på osv.

9.00      Frokost ombord på båden eller i vandkanten afhængigt af dine / jeres ønsker. 

Vi fortsætter med at udforske de mest lovende spots i fjorden i jagten på havørreder. 

11..15       Vi smider ankeret et sted som er godt for traditionelt vadefiskeri efter havørred. Imens I fisker videre tilbereder guiden et velsmagende og varmt måltid mad – catch & cook style, såfremt I ønsker det og vi har en “havørred på tasken”.

12.30      Vi kan lige nå et eller to steder mere på vejen tilbage mod havn.   

13.50      Vi tømmer båden for grej. Tid til at sige farvel og tak for i dag over en kold øl eller sodavand. 

PRAKTIKALITETER

For gæster der foretrækker spinnefiskeri fra båden, kan vi tilbyde gratis udlån af kvalitetsgrej (3 sæt) inkl. et bredt udvalg af endegrej. Fluefiskere bedes venligst selv medbringe deres grej.  

Da vi for dagens andet måltid mad lægger til lægger til land med båden,. anbefales det at medbringe og fiske i waders. Dette vil ikke kun sørge for at du kommer tørskoet i land, men det vil også stille dig optimalt ift. at fiske i det, vi ligger i mens fiskeguiden tilbereder dit måltid, Endelig er det en god måde at sørge for at kunne holde varmen på.  

Det nationale danske fisketegn er obligatorisk, med mindre man er yngre end 18 år eller har oppebåret ret til folkepension. Uden et fisketegn vil du ikke kunne deltage på turen – det er dit personlige ansvar at sørge for at dette er på plads forud for turen. Hvis du oplever problemer ift. at bestille fisketegnet online, vil vi imidlertid gerne vejlede dig. 

I vil blive udstyret med moderne og lette redningsveste, som er obligatoriske at være så længe vi er ombord på båden.

Sørg venligst for at være klar på det aftalte mødested til tiden – og gerne lidt før, så vi kan holde tidsplanen og jeres tur ikke risikerer at blive kortere end planlagt.

 

MINIMUMSKRAV

Der er ingen alderskrav – alle er velkomne til at deltage på dette bådfiskeri. For det bedste udbytte af turen anbefaler vi dog at børn som evt. deltager på denne tur har en smule forudgående erfaring med fiskeri, da det vil medvirke til at gøre turen sjovere for dem også. 

Du skal være komfortabel med at stå på en kasteplatform på båden (der er én i front, og én i agter) på åbent vand. Båden er meget bred og derfor også stabil, men en god balance vil gøre denne form for bådfiskeri mere behagelig og udbytterig. I tilfælde af voldsomt vejr vil vi selvfølgelig finde læ fra vind & vejr hurtigt, men lidt bølgegang kan aldrig undgås – det er trods alt en bådtur efter havørred… 

da_DKDanish

THANKS FOR
SUBMITTING YOUR REQUEST!

We will return at the earliest with an answer.

Get Hooked Up with Us!