En værdsat delikatesse for sit yderst velsmagende kød. Et forhistorisk look. Dræberinstinkt. Fascinerende biologi. Den sorte hummer (Homarus gammarus) har det hele – og derfor er den også eftertragtet blandt både kokke, undervandsjægere, fritids- og erhvervsfiskere, virksomheder og biologer.
Hos IntoBlue er vi også fascineret af dette interessante væsen og da de fleste af vores aktiviteter finder sted i Limfjorden er den sorte hummer også i centrum for vores opmærksomhed. Fra talrige dyk i Limfjorden de seneste par år og utrættelig sidescanning af bundstrukturer har vi opbygget omfattende 1. hånds erfaring om deres levesteder og diverse hot spots forskellige steder omkring særligt den centrale del af Limfjorden.
Bestanden af sorthummer i Limfjorden vurderes i øjeblikket at være ganske sund. Men i betragtning af den kommercielle tiltrækningskraft vil den løbende være ret sårbar over for overfiskning, ødelæggelse af rev og bundforhold, lovgivningsmæssige rammevilkår m.m. Selv om interessen for undervandsjagt er accelereret på det seneste i Danmark og på trods af, at det er meget nemt at få tilladelse til fritidsfiskeri, er det stadig – relativt set – ikke ret mange, der har haft mulighed for et personligt møde med revets konge. Et af de primære mål med at tilbyde guidede ture til undervandsjagt efter hummere er at ændre netop dét. Vi ønsker altså at gøre undervandsjagt efter hummer mere tilgængeligt, så det ikke kræver et væld af erfaringer at fange din første hummer. Desuden ønsker vi at yde et bidrag til et bæredygtigt fiskeri. Derfor er et centralt element i vores guidede ture også at bygge nye og genopbygge gamle hummerhuler.
I Limfjorden er der mange hummerspots som er let tilgængelige fra kysten. Når det er sagt, går vi altid på jagt efter hummere fra en RIB båd. Dette er ikke kun er meget sjovere, men endnu vigtigere er du meget fleksibel med hensyn til valg af sted. Med en hurtig RIB båd kan vi hurtigt (om)beslutte os, hvis det første spot viser sig at have dårlig sigt eller der simpelthen ikke er nogen hummere “hjemme”. Desuden kan det hjælpe med at distancere dig fra de områder som er tungest belastet af fiskenet og tejner. Endelig er dykning fra en båd bare en unik oplevelse, som skal prøves. Ikke kun fordi du vil få større succes (fra bl.a. øget fleksibilitet og mulighed for at bruge avanceret sidescanning teknologi i bådens sonar til at finde hotspots). Men også fordi Limfjorden bare er utrolig smuk fra vandsiden.
Sorthummeren kan findes mange steder i Limfjorden. Lige fra den helt vestlige del i (inkl. selve vestkysten) og hele vejen til Aalborg. Det er klart, at koncentrationen af hummere på tværs af de forskellige dele af Limfjorden vil variere meget i betragtning af forskellene i levevilkår (skjulesteder, føde, ilt osv.). I betragtning af nærheden til vores normale udgangspunkt for Løgstør eller Rønbjerg er Limfjordens under centrale del også den vi kender bedst. Her har vi også nemmest ved at finde steder, som kan fungere under forskellige vindforhold. Ideelt t set er vinden dog i nogenlunde samme verdenshjørne og stabil mindst to dage forud for en tur. Dette vil gøre det muligt for vandet at klare op til en vis grad på de spots der ligger bedst i læ. Apropos synlighed, vil det typisk være bedst i, når temperaturen er under 10 grader eftersom alger produktion under disse forhold vil være begrænset. En anden fordel ved de koldere måneder er, at antallet af rekreative fiskere med net og tejner vil være mere begrænset i antal, da de er afhængige af hummere bevæger sig meget. Efterhånden som temperaturen falder, vil hummerenes mobilitet tilsvarende falde, da de vil søge art spare deres energi i de meget kolde måneder ved at bevæge sig mindst muligt og bare blive i sin hule i en mild form for dvale tilstand.
Jo dårligere sigt, jo mere afhængig vil en dykker være af lokalkendskab. Her kommer ekkolod og plotter igen undervandsjægeren til undsætning. Med et par meters præcision, er man i stand til at opspore tidligere identificerede revstrukturer, store og små sten, klippeformationer, kalksprækker eller andre områder af interesse. Bevares, nogle moderne (og dyre) dykkerure, har også sådanne GPS funktioner, hvis man vel at mærke ved hvor dine hotspots findes. Når du sejler med båd har du dog den luksus og komfort at du bare kan hoppe i vandet stort set på det sted du evt. har logget på en tidligere tur. Dette skal sammenlignes med at udmatte sig selv ved først at svømme potentielt flere hundrede af meter i oprørt, før du ankommer til dit spot. Med avanceret sonarteknologi kan du også udføre sidescanning af store områder på meget kort tid og med bedre overblik sammenlignet med at du selv skal kortlægge området under vand – med evt. 2-3 meters sigt… Med en god sidescanning funktion får du en bedre forståelse af undervandslandskabet til hver side af båden, herunder tæthed og størrelse af stenformationer sammenlignet med en traditionel 2D-scanner med et mere smalt fokus top-down. Jeg gør selv brug af et Humminbird Solix 12 og kan varmt anbefale det, selvom det er et dyrt stykke legetøj.
Hummere er mest aktive om natten. I løbet af dagen vil du sjældent finde dem synlige på havbunden. Tværtimod vil de sidde relativt stille i huler, kridtsprækker, mudderhuler, eller gemmer sig bag tangplanter. Som sådan skal du have en god idé om, hvad du skal kigge efter. For det trænede øje vil en hummer – selv om den ikke er synlig ved første øjekast – dog ofte afsløre sig selv, da der er nogle karakteristika for deres skjulesteder, som du kan træne dig selv til at være særligt opmærksom på. At lære at lave sådan en “scanning” af fjordbunden er en egenskab, vi træner meget på en tur med IntoBlue. Vi forklarer således – og viser – omhyggeligt de forskellige typer gemmesteder, hvordan man identificerer dem, og sidst men ikke mindst,. hvordan man får hummeren lokket frem fra dens skjulested. Særligt med større og dybere huler (hvor du normalt vil finde de største eksemplarer) gælder det, at der er brug for en omhyggelig taktik for ikke at skræmme hummeren på en sådan måde, at den vil putte sig til bagsiden af hulen, hvilket kan gøre det umuligt at fange den.
Når man dykker ved stenrev i Limfjorden, vil der være en hel del sten og strukturer at kigge på, når man screener for hummere. Hvis du derfor ønsker at være mere produktiv og spare på din energi , kan du med fordel koncentrere dine dyk omkring “hotspots”. For at udse dig disse er der en række ting at være opmærksom på, når du kigger ned på havbunden. Jeg plejer selv at henvise til det som “de 3 S’er”,. da det gør det nemmere at huske på:
- Sten (faktisk kunne du også kalde dette en “dobbelt S”, eftersom du ikke bare ønsker at kgge efter “any stone”, men “Store Sten”, eller alternativt sten liggende i en bunke og gerne hen over hinanden). Jo større stenen er, jo bedre er muligheden for, at en hummer kan bruge den som det perfekte skjulested.
- Skaller – noget af hummerens foretrukne diæt er forskellige former for muslinger. Når muslinger er spist vil dens skaller (som ofte vil være knust i mindre stykker af hummerens kraftfulde kløer) blive vide grundet det høje kridt-indhold i skallen. Afhængigt af sigten i vandet vil sådanne rester fra en hummers frokost skinne lysere end det omkringliggende område. Eftersom hummeren typisk kun vil komme ind og ud et eller to steder i en hule, vil disse rester typisk danne et lille, veldefineret område lige uden for hulen. . . hvilket fører mig til det sidste punkt:
- S-kurven – Sammen med sand, mudder og småsten gravet ud under stenen for at danne hulen, vil skallerne og andre rester fra hummerens “madkasse” danne en “hummerhave”, med form af en lille forhøjning umiddelbart foran stenen / strukturen. Sammen med hældningen, der fører ind i hulen og selve hullen, frembringer dette en S-form (i profil).
Når du har spottet en hummerhule og er sikker på, at den faktisk er “beboet”, skal du starte med at finde en taktik, der kan få hummeren. Dette er naturligvis forudsat af, at du på dette tidspunkt har en god fornemmelse af, at den opfylder minimumskrav og ikke er en æg-bærende hun (disse er fredet hele året rundt i Limfjorden). https://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/sort-hummer har en god illustration af mindstemål (og interessant indsigt i hummerbiologi også), som er 8,7 cm fra bagsiden af hummerens øjenhule til den bagerste kant af rygskjoldet (bemærk, at dette er eksklusive “hårlinjen”, som pryder enden af rygskjoldet).
Med tanke på hummerens attraktivitet som spise og kommerciel værdi, den nemme adgang til gode fiskepladser og de meget lave “adgangsbarrierer” for at begynde at fiske (en rekreativ licens og et par “Kina tejner” kan rummes af ethvert husholdningsbudget), er der en temmelig intens kamp om at få ens fangstredskaber placeret over de mest produktive fiskeriområder. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på de lovgivningsmæssige rammer for dette særlige fiskeri. Afstanden til folks gear (uanset om det er tejner eller net) er 300m, når du fridykker med “let håndudstyr / værktøjer”. Da definitionen ikke er særlig entydig i de respektive bekendtgørelser og små foldere som Fiskeristyrelsen har fået udfærdiget, har jeg bedt en seniorkonsulent fra Fiskeristyrelsen om at afklare, hvad der skal forstås ved dette. Nogle mennesker sammenligner undervandsjagt med rekreativt fiskeri med stang og hjul og hævder derved, at afstanden til net osv.. skal være min. 75 meter. Argumentationen kan måske forekomme rimelig, men der er ikke desto mindre en bemærkelsesværdig forskel, når det kommer til afstandskravene jf. § 13, stk. 1 og 2, i BEK No 1552 of 11/12/2015 om fiskeri i saltvand:
“Undervandsjagt (inklusive fridykning efter hummere, red.) må ikke udføres inden for en afstand af 300 meter til andre fastgjorte fiskeredskaber (som tejner, ruser og net, red.)”
Den pågældende bekendtgørelse (BEK) afklarer imidlertid ikke i den nødvendige detaljering hvad der helt præcis forstås ved “lette håndredskaber”. Den pågældende konsulent bistår derfor også med at kaste lys herover, i det han kan citeres for, at …”
“Lette håndredskaber til undervandsfiskeri/jagt kan være spyd (harpun), håndholdt net, et stykke bøjet stål eller lignende til at provokere / skræmme / skubbe hummeren ud af en hule med… dvs., håndholdte redskaber, som fiskeriet udføres aktivt med. Med andre ord kan net og tejner ikke betragtes som lette håndværktøj “…”Det er korrekt, at du som undervandsjæger ikke (ift. overholdelse af gældende lovgivning, red.) skal holde afstand til net, tejner og/eller ruser, så længe du ikke er udstyret med lette håndredskaber”.
Derfor erfangst af hummere med dine bare hænder tæt på andre folks fiskeudstyr også – fra et juridisk synspunkt – acceptabelt. Af sikkerhedsmæssige årsager og generel respekt for andres interesser vil jeg under alle omstændigheder råde alle, ikke mindst nybegyndere, til at holde så meget afstand som muligt. Vigtigst af alt, når du fanger hummere uden håndholdt værktøj: Pas godt på fingrene (!) og husk at genopbygge enhver hummerhule, som du evt. beskadiger i forbindelse med fangst af hummeren. Derudover vil hummerjagt på denne måde alt andet lige udsætte hummeren for en større risiko for at komme til skade. Vær derfor særlig opmærksom på størrelsen af hummerem i hulen og gør dig ekstra umage med at se, om du ikke kan identificere, om det er en hun, før du begynder at forsøge at få fat på den. Hvis du vurderer, at den pågældende hummer kan være en hun og / eller ser ud som om det kunne være for lille. . . så lad hummeren være – og forsøg dig med at finde en anden i stedet. På denne måde sikrer du dig mod ikke unødigt at udsætte hummeren fior en belastning, hvor den kan komme til skade. Om ikke andet, så styrker det din “hummer karma”!
Derudover bør man som sørge for at læse folderen om“Mindstemål og fredninger af hummere i Limfjorden”og“Afstandsregler”(for fiskeri) grundigt. Begge dokumenter er lette at læse og forstå og giver dig et godt udgangspunkt for at forstå gældende lovkrav, når du går på jagt efter hummere i Limfjorden. Dette skulle gerne sikre, at du holder dig på den rette side af de gældende lovgivningsmæssige rammer. Du vil også bedre kunne kommunikere med fritids- og/eller erhvervsfiskere på et faktabaseret grundlag, hvis du skulle ende i diskussioner om de juridiske rammer for denne form for fiskeri.
Ideen med dette blogindlæg var, at 1) give dig en idé om, hvorfor jeg anser uv-jagt fra båd som overlegent når det kommer til hummerjagt i Limfjorden, 2) redegøre for hvad der er et godt hummer habitat og hvordan man bedst spotter en hummerhule fra overfladen, og 3) en grundig introduktion til de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for undervandsjagt efter hummer i Limfjorden.
Hvis du ville være mest komfortabel med en rolig og professionel introduktion til hummerjagt og / eller bare gerne vil opleve den fordel, vi får ved hummerjagt fra båd, vil vi hellere end gerne arrangere en tur med dig/jer, hvor vi går på undervandsjagt efter hummere sammen en hel dag.
Danish 
English 